Barnevelderens standard

Racekendetegn

Hanen
Krop: Dyb, fyldig og ikke for kort.
Holdning: Ligevægtig, med betydelig rejsning af hals og hale.
Hoved: Middelhøj isse, temmelig bred.
Ansigt: Glat, ubefjedret eller højest med små fine dun.
Øjne: Temmelig store, runde.
Næb: Kort, godt krummet.
Kam: Middelstor, enkel og opretstående med 4-6 symetriske takker og følgende nakken bagtil.
Øreskiver: Aflange
Hagelapper: Kort, vel afrundede.
Hals: Temmelig lang, båret oprejst, kun lidt krummet. Halsbehænget skal være fyldigt og falde godt udover skuldrende.
Vinger: Forholdsvis korte, båret højt og tæt tilliggende.
Bryst: Dybt, bredt, ikke for stærkt rundet.
Lår: Faste, middel af længde og velmarkerede.
Løb: Middellange.
Tæer: 4 lige og velspredt.
Hanen bruger en D-ring. Hanens vægt 3.0-3.5 kg.
I dværg bruger de en G ring. Vægt 1 kg
Hønen
Som beskrevet for hanen, med de naturlige forskelle der adskiller kønnene med særdeles dybt og fyldigt bagparti med god plads til æglægningsorganer. Hønens vægt 2.5-2.75 kg.
Hønen bruger en E ring, i dværg bruges en H ring vægt 900 g.
 
Æg
Skalfarven er meget mørkebrun med brune pletter. Mindstevægt for rugeæg er 60 g. Rugeæg for dværg er 40 g.
A-fejl: Hvidt i øreskiverne, udpræget hvidt i ansigtet, for ringe stigning af haleparti, egernhale eller udpræget stejl hale.
Fejl: lyse øjne, mindre hvidt i øreskiverne, for lyse eller for mørke løb, skrånene ryg og drattende halaparti med for tynd befjedring.

Sort dobbeltrandede

Hanen og hønen
Næb: Gult med let hornfarve på næb.
Øjne: Orange-rødbrune
Løb og tæer: Gule, med lidt mørke forskæl.
Hanens befjering
Hoved: Sort
Hals og sadelbehæng: Sort, isprængt noget brunt, idet hver fjer er med grønglinsende sort ribstribe og rødbrun midte og yderrand, så vidt det er muligt også med dobbeltrand i de underste skjulte fjer.
Forhale, bryst, bug, lår og bagparti: Sort med så stærk grønlig glans som dette er muligt i de enkelte fjerdele (skjult dobbeltrand i bryst og lår er ønskelig af genetiske grunde).

Hale: Sort med en meget grønlig glans.
Ryg: Rødbrun, hver fjer med grønglinsende sort bred rand (meget gerne dobbeltrand)
Skuldre og vingebuer: Mørk-rød-brun med bred sort rand (helst dobbeltrand)
Vinger: Undervinge-sort med smal rødbrun yderrand. Overvinge- sort inderfane, klar rødbrun yderfane med en smal sort rand, så den foldede vinge viser et klart rødbrunt vingespejl.
Vingebånd: Grønglinsende sort (metalglans) og stå klart afgrænsede mod vingebuerne og vingespejlet.
 
Hønens befjering
Hovede: Sort
Halskrave: Sort med sart skjult tegning (dobbeltrand) i underhalsfjer.
Bryst, bug, lår, haledækfjer samt ryg og yderside af vinger: (Yderfarve) sort med glansfuld dobbeltrand, en dobbeltrand der værdsættes højt ved bryst, lår, bug og bagparti.
Hale: Sort. De største, øverste og synlige styrefjer samt haledækfjer med tydelig dobbeltrand.
A-fejl: Mat og glansløs fjerfarve især i de sorte fjerdele, leret og strågult i det brunlige samt for lidt-eller modsat for meget-rødbrunt i hals og sadelbehæng. Hvidt siv i sving og halefjer ved hanen. Meget brunt i halskraven samt for meget rød i forhals og i udpræget grad mangelfuld og udvisket dobbeltrand i hønens over og yderfarve.
Fejl: Mindre farve og tegningsfejl i forhold til foranstående.

Sort

Hanen og hønen
Næb: Gult med let hornfarve. 

Øjne: Orange-rødbrune.
Løb og tæer: Gule
Befjeringen: Yderfarven grønglinsende sort, underfarve matsort, noget lysere dunfarve er tiladeligt, dog må det lyse eller hvide ikke trænge frem i yderfarven og blive synligt, når dyret står i normalstilling og må aldrig trænge frem og ud i selve fjerfanen (se fjerfanen senere)
A-fejl: Særlige afvigelser i glans, fejlfarvede fjer som rødt behæng, stærk violetfarvede fjer i behæng og seglfjer, overdrevet meget hvidt i dunfarven så den træder synlig frem hos haner i alm. stilling (stand), samt hvidt i nogen del af fjerfanen.
Fejl: Manglende glans(lak) i seglfjer og behæng, mindre farvefejl, herunder for lys dunfarve.

Hvid

Hanen og hønen
Næb: Gult evt. med lidt mørk stribning.
Øjne: Orange-rødbrune.
Løb og tæer: Gule
Befjering: Overfarve, underfarve, dun og rib(midt af fjeren), overalt ren hvis med rigelig glans. Befjering(strukturen) skal være levende og må ikke virke træt eller mat.
A-fejl: Gul, cremet eller gråligt anstrøg. helt sort rib samt helt eller delvist misfarvede fjer eller fjerdele. Her er rustfarve i vingedækfjer et problem.
Fejl: Enkelte mindre, næppe synlige afvigelser i fjerfarven, enkelte sorte nister i svingfjer, svagt gulligt anstrøg.

Blå dobbeltrandede

Hanen og hønen
Som beskrevet for de sorte dobbeltrandede, med den forskel, at alt der ved den sorte er nævnt som værende sort her ved den blå dobbeltrandede er blå. En smuk ren mellemblå fjerfarve. Det bevirker, at grundfarven her-rent genetisk-bliver noget lysere.
A-fejl: Som nævnt ved den sorte dobbeltrandede, samt en meget uren blå farvetone i den blå tegningsfarve. Eks. meget-eller omtrent helt- sorte fjerdele med udpræget siv i hanens seglfjer.
Fejl: Mindre farve og tegningsfejl i forhold til ovenstående.

Mørkebrun

Hanen og hønen
Næb: Gult med mørk hornfarve
Øjne: Orangerøde
Løb og tæer: Gult med mørke forskæl.
Fjerdragt: Mørk kastaniebrun over og yderfarve, med en farvetone som grundfarve ved dobbeltrandet, halsen med sort dråbetegning, halen sort med stærk grønlig glans.
1 række svingfjer: Sort iblandet lidt brunt.
2 række svingfjer: Brun yderfane, sort inderfane med mindre iblanding af brunt.
A-fejl: Meget uren over og underfarve med meget synlig sort, der virker skræmmende for helhedspræget.
Fejl: Mindre farvefejl i forhold til foranstående.

Legbarfarvede

Hanen
Bryst, bug og første række svingfjer: Sort med let gråstribet yderrand.
Halsbehæng: Rød-gullig.
Sadelbehæng: Rød-gylden, begge grålig ribstriber og hvidlig tværstriber, der er let bølget v-formet.
Ryg og skuldre: Nærmest rødlig med let antydning af gråstribning.
Vinger: Vingedækfjer let gråstribede med lidt brunligt islæt, over og undervinge har gråsort inderfane og lys grå, brunlig yderfane med grålig bølgetværstribning, så den foldede vinge viser et gråstribet vingebånd og et brunlig-gråstribet vingespejl.
Hønen
Kroppens yderfarve (grundfarve): Nærmest som en brun italienerhøne i grundfarven med mat skifergrå stribning. Rust og let flitter i overfarven er ikke nogen væsentlig fejl.
Bryst: Laksefarvet til rustrød
Vinger: Første række svingfjer er mørke grå-brunlig med nogen sort risling.
Hale: Omtrent som vinger og yderfarven, der glider smukt over i halens farve.
Halsbehæng: Gylden-gul med grå ribstribe og gråhvid tværstribning.
A-fejl: Gennemtrængende gullig brystfarve, og ikke gennemfarvet vingespejl ved hanen. Mangelfuld brun farvetone i overfarven(yderfarven) samt gullig brystfarve ved hønen.
Fejl: Mindre farve og tegningsfejl i forhold til foranstående samt
uensartethed (uharmonisk) farvesammensætning af yderfarven.

Andre farver

Barnevelder findes tillige i agerhønefarvet og blå agerhønefarvet.

Disse farver er ikke set herhjemme i lang tid så de skal igennem standardudvalget.