Til nye barnevelderejere

Du har anskaffet dig barnevelder

Du skal først og fremmest gøre dig klart, at du nu har med levende dyr at gøre, og derfor har en særlig stor forpligtigelse.
Dyr har krav på daglig pleje, ikke mindst volieredyr, som der her er tale om, fordi de er helt afhængige af den mad (foder) du bringer dem.
Dine høns-store som små-har ikke de samme muligheder, som fuglene i naturen har til selv at finde deres føde. Den skal du give dine egne dyr og glæden er meget stor ved at se dem trives og senere formere sig.

Foder og fodring

Høns og dværghøns
Til de voksne dyr køber man et standardfoder, der hedder æglægningsfoder, samt kornfoder som hvede,byg,havre og majs, også kaldet blandet korn. Dette kan suppleres med lidt fra husholdningen eks. kartofler,brød,salat mv. Men man bør da passe på med kornfoderet, da hønerne let bliver for fede og dermed lægger færre æg.

Kyllingerne
Ungdyrene, også kaldet store kyllinger, der kan undvære varme og er fjersatte, fodres med voksefoder. Der overgås gradvis til æglægningsfoder ved at blande dette i voksefoderet. Som kornfoder gives knækfoder, der er knuste kornsorter. Her må man blande de forskellige kornsorter, hvede, byg, havre og i vintertiden også
majs.
De helt små kyllinger kalder man i regelen daggamle kyllinger. Disse fodres med et kyllingefoder, der kaldes startfoder.

Frisk vand
Dyrene skal altid have adgang til frisk vand, hvad der er mindst lige så vigtigt som foder. Stil aldrig vandtrugene lige i solen og sørg i vintermånederne for at vandet ikke fryser.

Grøntfoder
Kyllinger, såvel som høns har godt af grøntfoder, men det bør snittes fint og altid være friskplukket. Grøntfoder gives flere gange dagligt, men ikke mere end der spises op. Det bør ikke ligge og visne i huset eller i volieren. Grøntfoderet er vitaminrigt, men der kan med fordel gives levertran, kalk og lidt jernvitriol i drikkevandet om vinteren.

Motion, trivsel, utøj og sygdomme

Hold dyrene i form! Man opdager hurtigt om dyrene holdes i den rette form,gennem æglægning og den summen, der er i et hønsehus, når dyrene befinder sig vel. Står de stille i en krog eller sidder de dagen lang på pinden i huset eller at hønerne ikke lægger æg over en længere periode, er der noget i vejen. Det kan være utøj i huset, og der må gøres noget, sprøjtes for lus og mider. Det kan være orm og hønsene må have en ormekur, som er ganske let at give i foderet eller drikkevandet.

-Vi i Barnevelderklubben står altid til rådighed hvis der er problemer med dyrene, adresser og tlf. nr. finder du under bestyrelsen.-

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.05 | 18:38

Hej Laus
Det er nok et æg der har ligget 5 dage længre under din skruk inden de andre æg er kommet under?? Eller??

...
02.03 | 19:38

Hej Vibe
Stor Orpington hane vejer 3,5 - 4,5 kg, Barnevelder haner 3 til 3,5 kg. Baenevelder flyver, men ikke meget.
Venligst Hans-Kurt

...
02.03 | 11:13

Goddag. Jeg skal til at holde høns efter mange års pause. Tænkte på Banewelder. Hvor stor er den i forehold til de store Orpington og kan den flyve

...
04.02 | 13:55

Jeg tro at du skal spørge Svend Erik Holm. Det er nok mest tit på??
Mvh Arno

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE