Medlemmer fortæller

Hvorfor valgte jeg at holde Barnevelder?

Her kan medlemmerne skrive deres egen historie om hvorfor de valgte netop lige Barnevelderen som hønserace.
Vi modtager gerne flere historier, stort eller småt om dine Barneveldere. Hvordan har dit avlsarbejde været og/eller hvordan synes du de er som havehøns-alt hvad der falder dig for at fortælle om. Send historien til merlosemollegaard@merlosemollegaard.dk

Ingrid Larsen

I mit barndomshjem havde vi altid høns. Sidst på vinteren blev rummet rengjort og kalket både på gulv og vægge.Det var gerne vi ungers bestilling at klare dette, men indrømmet, vi bad ikke om at få lov til dertil! Så ankom et par hundrede gule kyllinger, og det var til gengæld lykken.
Da jeg blev voksen og blev gift var jeg absolut ikke interesseret i høns, men det var min mand til gengæld, så det smittede lidt af efterhånden. Det blev i tidens løb til nogle stykker "Hans og Grethe" høns dvs. dværghøns, Mille fleur, Minorka, Faverolles, Hamborgere mfl. Men da vi engang i firserne fik nogle Barneveldere fra Bent Hoffmann på Langeland var vi solgte, og har haft dem lige siden. Det er en dejlig rolig høne og altid med en glans i fjerdragten som slår alle hårshampooreklamerne.
Mit barndoms renholdelse og kalkning må jeg dog bekende jeg ikke lever op til. Vi startede i sin tid med et tykt lag spagnum som underlag, og fik efterhånden en velfungerende dybstrøelse som altid var tør og varm og som det var en fornøjelse at se hønsene bade i. De sidste år har jeg strøet med spåner og lidt halm, og det ser også ud til at fungere godt. Fordelen ved dybstrøelse er at den varmeudvikling der sker når gødning og strøelse bliver blandet, skulle kunne slå de fleste sygdomskim ihjel, men der må selvfølgelig ikke være overfyldt og strøelsen må altid være løs hvilket hønsene normalt klarer selv. Ulempen er at spagnum støver. Ja det var så min måde at have høns på!


Klaus Wagner

Ein herzliches Hallo an alle Züchterinnen und Züchter des schönen Barnevelderhuhnes aus Dänemark...mein Name ist Klaus Wagner und ich bin der 1. Vorsitzende des BEZIRK HESSEN im Sonderverein der Barnevelder und Zwerg Barnevelderzüchter von Deutschland...möchte euch ein Lob aussprechen für euere Internet Seite...sehr schön!!...macht weiter so!!!...in der Hoffnung das jemand von euch diese Zeilen lesen und übersetzen kann verbleibe ich mit freundlichem Züchtergruß:...
euer Klaus Wagner
   mail:

Birgit Hoffmann har oversat Klaus Wagners besked som er følgende:
Et hjerteligt hallo til alle avlere fra Danmark af den smukke Barnevelder. Jeg hedder Klaus Wagner, og er formand for specialklubben for Barnevelderen og dværgbarnevelderen i Hessen området i Tyskland. Jeg vil gerne udtrykke ros for jeres internetside, meget flot bliv ved sådan! I håb om at en af jer læser dette, og kan oversætte det.
Med venlig avlerhilsen Klaus Wagner.

Bent og Birgit Hoffmann

For 23 år siden kom en arbejdskammerat til mig med 6 kyllinger, og så var jeg pludselig blevet fjerkræejer. Kyllingerne var sorte dobbeltrandede barneveldere! Jeg valgte dem ikke selv men faldt pladask for dem, og barnevelderen er nu for altid min hønserace.
Den har et dejligt roligt temperament og hønerne har den smukkeste fjertegning. Jeg kan rigtigt godt lide dyrets størrelse, og så er der selvfølgelig æggene med deres smukke brune farve.
For 2½ år siden var vi på tur til Holland for at se på Barneveldere, og vi var meget begejstrede for de Barneveldere vi så der. Jeg havde 45 daggamle kyllinger med hjem og har nu kun dyr af hollandsk afstamning. Det jeg fik ud af de hollandske dyr er Barneveldere af god type og størrelse, ægfarven (skalfarven)er bleveten del mørkere, dog uden helt at at have nået den ægfarve vi så i Holland. Løbsfarven er blevet god. men fjertegningen er lige så problematisk som hos de danske dyr. Den går fra at være dobbeltrandet til at være agerhønefarvet.Lårmarkeringen er blevet bedre, og også dunfarven bedre. Men kamfejlene er lige så talstærke som hos de danske dyr.

Velkommen til vores hjemmeside

 Anneke de Hertog , 2016

Lidt om hvordan jeg startede med Barnevelder                                                                                     

 

Jeg har haft høns fra barnsben, men det var altid nogle krydsninger både i dværg og stor. For et par år siden besluttede jeg at det kunne være sjovt at prøve nogle racerene dyr. Så jeg købte rugeæg af forskellige racer, Noordhollands hoen, Welsumer, Lakenvelder og Barnevelder i sort. Rugningen gik ikke så godt men jeg endte med et par stykker af hvert race. Efter et par måneder begynte jeg at kunne se hvad det blev, haner eller høner. Det var meget pudsigt. To høner af Noordhollandsk hoen. 4 haner af Lakenvelder. To haner af Welsumer og 3 høner af Barnevelder. De sidste uheldigvis med en tydelig rosenkam. Nå, det kunne ikke blive værre så jeg måtte prøve igen året efter, helt forfra.

 

Denne gang (2014) fik jeg rugeæg af Maran i sort kobber og store Barnevelder brun dobbeltrandet sort og blå. Maran gav en hane og en høne forskellige steder fra og Barnevelder gav 6 høner og 4 haner fra det ene sted og 4 høner og 5 haner fra et anden sted. Så det kunne bruges til noget. Nu skulle jeg sortere hanerne. Jeg behold den bedste af hver gruppe og de blev opdelt i stammer. I første omgang har jeg brugt alle høner, først med den hane fra samme stamme og senere med hanen fra den anden stamme. I den største stamme var det to blå høner og hanen var blå.

 

Så blev der ruget. Jeg havde købt en ny rugemaskine og der kunne være 48 æg i. men hvis jeg nu lagde en række i midt også, kunne der være 54. Jeg skulle så bare vende dem med hånden, men det ville nok løse sig når jeg havde lyst dem og kunne tage de ubefrugtede fra. Godt planlagt, men efter lysning forsvandt der kun en enkelt æg, nu var de alle startede så jeg fortsætte bare med at vende dem med hånden.

Kyllinger klækkede fint og jeg er meget glad for rugemaskinen som er helt gennemsigtigt så man kan se det hele. Jeg forstår ikke at nogle beholder den polystyrenkasse omkring for at holde på varme, det er så sjov at følge med hvad der sker. Og hvis maskinen står i et opvarmed rum kan den sagtens holde temperatur.

Da jeg tømte rugemaskinen var der 52 kyllinger. Det var allerede rigeligt. Men jeg havde jo lige byttet hanerne, og ville gerne se hvad der kom ud af det også.

Så maskinen blev fyldt for anden gang, og grådige som man kan blive, blev også en række lagt i midt. Befrugtningen ville nok ikke være så godt nu de lige havde været byttet.

Man skulle enlig blive klogere af sine fejl, men jeg endte for anden gang med at skulle vende midterrække hele perioden ud. Denne gang 51 kyllinger.

 

Så skulle de blive stor. Først i en flyttekasse i et tomt værelse. Alt hvad jeg havde af kyllingedrikke og madbeholdere var købt til 10 kyllinger og en skruk, så de skulle lynhurtig have nye drikke og madbeholdere. De bure jeg havde til skrukke og kyllinger blev også hurtig for små så manden måtte i gang med at bygge forskellige større og endnu større huse til dem. Først havde jeg dem i værelse, og om dagen blev de transportered til vores drivhus hvor det var mere varmt og lyst end indenfor. Mit drivhus er en stor plastik tunnel, som en ræv nem kan bide sig igennem, så de kom ind hver aften i sikkerheden. Jeg brugte en gennemsigtig plastik bedroller til at transportere dem ind og ude. De er blevet meget rolig og tamme af alt det håntering i deres unge dage, Det gør jeg igen i år. Man kan stadigvæk bare samle dem op fra gulvet uden at de siger noget.

 

Så var mere end halvdelen haner, selvfølgelig. Så snart de blev lidt større kom de i herreafdelingen for sig selv, men sådan en havde jeg heller ikke. Godt at min gamle hest døde sidste vinteren så kunne de komme i hestens båse efter lidt ombygning. Nu har jeg hele fryseren fyldt med dejlige hanesteg. De vejer lidt over to kilo hver så det er jeg meget tilfreds med. Nøj, hvad smager de godt!

 

Og nu måtte jeg finde ud af hvordan man gør med udstillinger. Jeg havde planlagt om at prøve på den lokale udstilling først. De var blevet ringede i den omfang jeg nu mente at de kunne være interessante for udstillinger og jeg havde fået vaccinered 30 af dem. I oktober var der noget som hedder Barnevelderdagen, og det var heldigvis kun få km.fra hvor jeg bor. Jeg meldte nogle høner til bare for at se hvordan de ville klare sig. Hanerne var begynt med at spise deres haler så de kunne ikke vises. Det var meget uheldigt, men de får meget sent rigtige fjer og når de så ser stubberne komme, sker det tit at de rykker dem ud og spiser dem. Jeg må finde på noget til næste år for at forhindre at det sker igen.

Barnevelderdagen var meget hyggeligt og der var masser af tid til at få stilled alle spørgsmål man nu kunne komme i tanker om. Jeg lærte meget den dag og det er godt at se nogle af de andre som har Barnevelder. Mine høner klarede sig fint og man mente at de godt måtte komme til LU også.

Det måtte jeg lige tænke lidt over. I første omgang meldte jeg nogle til, til den Sønderjyske udstilling. Jeg spurgte også om nogen kunne hjælpe mig med at se hvilke dyr der skulle med. Efter en grundig gennemgang af alle dyr blev jeg lidt mere overbevist at det godt kunne lade sig gøre at komme til LU også, og så blev der nogle dyr tilmeld begge steder. Desværre blev, som bekendt, den Sønderjyske udstilling aflyst, så min debut blev direkte på LU. Mine høns klarede sig fint, min haner fik 87 og 92 og høner fik 90, 91, 92 og 94 pnkt. og de hold ikke engang op med at lægge æg bagefter så det var en god oplevelse. Jeg håber at der kommer lidt flere med deres Barnevelder til udstilling næste år, det er slet ikke svært.

 

Nu skal næste generation sættes i gang. Planen er at få flere af de blå ved at bruge de to splash høner som jeg fik i år. Måske finder jeg nogle rugeæg af en anden farve også. Jeg synes at racen er meget hårdfør, frugtbar og flot. Så det er nok dem jeg skal have flest af.