Jeannies fortælling

Jeannie Rask blev Barnevelderejer og medlem af barnevelderklubben i sommers 2009. Hun har skrevet sin meget levende, sjove og positive historie om hvordan det var at blive hønseejer og vi takker Jeannie mange gange for dette gode indlæg. Mvh Mimi Trædmark

Fra tanke til handling, hønsehold eller ej, det var spørgsmålet.

Vi flyttede på landet , her havde været høns, alle spurgte derfor helt naturligt, skal I så ikke ha` høns?

Nej nej, det er alt for stort arbejde og så lugter de.

Men tanken var født, spirede, jeg gik på internettet og søgte oplysninger om høns, her fandt jeg en nem race wyandot, udseenet betød naturligvis også noget. Det skulle være dværghøns, nogle små nuttede nogen.

En dag sidder vi så ved computeren og ser ud over engen, for enden (der hvor vejskiltene er placeret ). Gik en mand og satte skilte op. Nu er jeg ret videbegærlig, så sagen skulle undersøges, på med støvlerne og af sted. Skiltene vist sig at være haner , intet andet , ingen tekst, så sagen skulle undersøges, det var måske ægge salg el.l. næste skilt vendte mod Bostofte, nå men så måtte jeg hellere tage bilen. Der var skilte hele vejen til Bostofte skole hvor der var parkerede biler men ingen mennesker og hov der, der gik en dame, ikke så hurtigt så hende skulle jeg nok kunne nå at indhente for at få styret min nysgerrighed.

Skiltene vist sig at være vejvisere for hønse fjerkræ udstilling, fik jeg oplyst som det mest naturlige i verden. Ok ok men ikke for mig, hvad betyder det?

Vi udstiller vores fjerkræ, høns, ænder og duer, nå… jeg har nok lignet et stort spørgsmålstegn, og var derefter på vej ind i hallen, men der var først åbent for publikum kl. 10 ja så måtte jeg jo komme igen.

Hjem og fortælle at nu tog jeg på fjerkræudstilling ( mandens udtryk, malende vantro, nu rabler det da fuldstændig for hende)som sagt så gjort.

Det var noget af en oplevelse, ind kom jeg i en stor gymnastiksal, hvor der som det første var en udefinerbar duft af træ, varme og dyr, og så en larm af haner som forsøgte at overgå hinanden i galen, hold da helt op, jeg stod lidt stille, for lige som at komme mig, jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig. Der var borde med bure, hver med en hane eller høne, sikke liv. Der var også en lille indhegning med varmelampe til små yndige kyllinger, som puttede sig sammen under varmen. På et bor stod et stort bur, men jeg kunne ikke se hvad det indeholdt, der stod en masse børn omkring buret. Det måtte jeg se nærmere på. I buret gik en høne rundt og blev pustet på, af børnene ( meget mærkelig opførsel) der stod også nogle voksne som jeg spurgte hvad det betød, de pegede på skiltet “ HØNSESKIDNING” hvadbehager det er da lyv, det er der da ikke noget der hedder, jo da, i bunden af buret var der tegnet firkanter som et skakbræt med et tal i hver, og hvis hønen “ prutted en klat” (sked)i et felt med et nummer søm børnene havde købt lod til, vandt de en porcelæns høne, (og det skulle  åbenbart hjælpe at puste på hønen for at få den til at prutte med fyld (mystisk)

Nå men så gik turen rundt for at se på fjerkræene, der var mange flotte og også forskellige racer, jer ledte efter den jeg havde udset mig , de var fint repræsenteret, jeg talte med en som havde forstand på høns, han fortalte at som nybegynder var Wyandotter nok lige livlige nok for mig, nå nå hvad mente han med det, jo, når man starter er det en god ide at starte med en stille og roligt race, en “klappehøne” (manden er skør) skal man så klappe den? Nej men man kan, ok hvad anbefales så, jo det kunne være en Barnevelder, hvordan ser de så ud, og vælter de børn, nej det gør de ikke og de er meget smukke de var repræsenteret med tror jeg 3-4 stk.meget flotte eksemplarer, jo det kunne jeg godt se som en mulighed. Hvad er så næst skridt, de høns på udstillingen kunne man købe med det samme. Hold da helt op, panikken stod nok malet på tværs af hele mit ansigt. (der stod stadig flyttekasser i hønsehuset), jeg blev beroliget med at det nok var bedst at starte med kyllinger til foråret puha.

Hvem havde så Barnevelder og kyllinger til salg, mon jeg skal til Jylland eller Fyn næ næ kun næste by Gevnø hos Mimi Trædemark. Der var nogle fine billeder på internettet af hendes høns, jeg går lidt rundt på udstillingen og lytter til de kloge og velbefarne i hønseverdenen som nu skal vise sig at være en helt ny verden som åbner sig for mig

Jeg ringer og taler med Mimi, som inviterer mig til at komme og se hvordan hendes høns har det, og en god forklaring på hvordan man holder høns. Det var meget lærerigt, vi aftaler at jer skal købe 12 kyllinger 14 dage gamle efter Påske. Det er store sort dobbelt randet, da dværghøns er lidt arrige.

Nu sker det , jer er meget spændt og får frygteligt travlt. Hønsehuset skal gøres klart, der var malet på murene med lyseblå og lyserødt, det kunne jeg ikke ha` manden rystede på hovedet, tror du ikke kyllingerne er ligeglade, det er muligt

, men det er jeg ikke, altså kalkede jeg det hele hvidt , det er også godt til at holde utøj ude, fiks lille detalje. Truget som tidligere dyr (heste tror jeg) havde brugt ude på engen, kan bruges som rede (kollektiv) ovenover er der et skab med separate rum som også kan bruges som redekasser (Strandparken 1-4) det er bare for tidligt til kyllinger, som Mimi sagde de har jo meget små ben, så de starter i sand, det med høvlspåner er for tidligt, (er indkøbt) jeg køber strandsand men posen er fugtig , det går virkelig ikke, de kan jo blive forkølede, tænk at skulle pudse næb på 12 kyllinger. Tidligere vin kasse blev fyldt med sand og varmelampen som var sat til blev sat i arbejde, sengen skulle være klar til puttelutterne (det tog en uge) så var sandet tørt, og varmt, jeg talte med Mimi (rugemor) om hvordan det gik, 12 stk.14 dg. Gamle er allerede begyndt at løbe rundt, så det med sandet er allerede forpasset. Hvad så, truget er for højt det kan de ikke komme op i, uden hjælp, hvad har jeg dog indladt mig på, spørger på jobbet, som i øvrigt er tvangsindlagt til at hører om mine glæder og kvaler til adoptionen, her får jeg så ideen. Barselsorlov naturligvis og senere hvis de bliver forkølede, barnets første sygedag, oplagt, men nej den gik ikke, nå men så må man tænke kreativt. I hjørnet laver vi så en puttekasse, som består af flamingo plader på gulv og sider og ovenpå krydsfiner plader skåret til, men kanterne er lidt skarpe for de små fødder, så de blev pakket ind i gafatape, og så høvlspåner over alt, klar parat kom så.

Dagen kommer og kyllingerne skal hentes, de kan ikke selv gå så langt ellers kunne de vel bare tage hinanden i vingerne og så gå på række, nej de bliver hentet i bil. Børn kommer med storken , mine puttelutter kommer i skotøjsæsker.

Fra Rugemors lune køkken, med de kendte lyde, lugte og stemmer, og til usikkerheden, hvad nu?

HØNSEHUSET: det gik lige så godt, så kommer der en dame og er med til at putte os ned  i små rum med låg på og lufthuller HJÆÆLP, men som sønnen sagde det gør ikke så meget , de er jo blandt venner, menende de er jo født sammen og rejser sammen som søskende, det skal nok blive godt. Bilen stopper og vi er fremme, bliver løftet ud og over i hønsehuset, hvor vi bliver taget ud af æskerne og over i puttekassen, uha her er godt nok stort og her lugter også anderledes, det skal man vænne sig til, godt vi er sammen, putter os i hjørnet undre varmelampen vi er lidt bange for det nye, der hænger noget ned fra loftet, mon det er vand eller mad? Der er langt der hen, mon man skulle undersøge det, hvem tør undersøge sagen?

Damen hende der hentede os, prikker på den røde (vand ) og der grønne (mad) der er lidt langt der hen, men vi syntes der er rarest og mest trygt her i hjørnet under varmelampen, her er måske slet ikke så tosset alligevel. Nu kan vi kigge os omkring (truget) kollektivet kan man gemme sig under, det syntes damen vist ikke var nogen god ide, der blev straks sat et  bræt for, så var det gemmested lukket, øv.

Jeg går ind for at lave lidt guf, revet gulerod salat og agurk i små bidder, bag efter ringer jeg med klokken (indkøbt til formålet, at kunne kalde hønsene til) som man fløjter efter hunden, så ringer jeg på hønsene, gud ved om det virker?

HØNSEHUSET: hov hvad er nu det , nu gik det lige så godt, dingeling dingeling ding, og vi sov lidt, nu går døren op, det er damen hvad vil hun nu, får vi aldrig fred, hvad er det hun har med? Hun kalder det guf, er det mon meningen vi skal komme helt hen til hende, hvad er det hun lokker med. Uhm aah en agurk, nu bliver der slåskamp, det er jo ikke nødvendigt, der er nok til alle. Jubi det er godt og så er der nok af det, damen sidder lidt og kigger og smiler, det må hun om, vi har ikke tid vi spiser, vi grisser også lidt, siger hun, vi har ingen bordmanerer men går i maden, og hvad så, godt smager det i hver tilfælde og man må jo holde sig til.

Nå så langt så godt det gik jo fint, kyllingerne ser ud til at være faldet godt til, nu skal fremtiden vise om det var en god ide, Mimi sagde der som regel går nogen til, der sank jeg godt nok en klump, hvad gør man så? Putter staklen i en pose og smider den i køkkenaffaldet, oh ve oh skræk, hver morgen og aften var der mandtal, det er ikke så nemt at få kyllingerne til at stå stille længe nok så man kan nå at tælle dem, men det gik godt de lever alle i bedste velgående, og kommer styrtende på deres små ben hver gang jeg ringer med klokken, så er der guf, morgen havregrød i en plastbakke og grønsager i en lille jerngryde med hanke, fordi den ikke er sådan lige til at vælte, når kyllingerne står på den. Om aftenen enten kogte eller bagte kartofler eller ris, det gør lykke og der pippes veltilfreds, der slås også en del lige til de finder ud af at der er mad nok til alle. Jeg har da de var ca.1 mdr. Gamle prøvet at grave regnorme op til dem, det var godt nok sjovt at se dem styrte rundt i hønsehuset efter den heldige der fik fat i ormen først, og som turde tage den underlige ting op som snoede sig om næbbet, og tænkte garanteret de får den ikke nu jeg endelig har taget mig sammen til at tag den, og vupti så var den spist.

Så var det tid til at udvide hønsehuset med udelivet, vi satte en form for løbegård op udenfor hønsehusets lem ud til engen, med småmasket hønsenet nederst og opefter normalt hønsenet, i toppen plantenet fastgjort til hønsehuset.

HØNSEHUSET: der er åbnet ud til verdenen, inde i huset har vi en træstub og en stamme at hoppe op på, det er sjovt og styrker vores ben, men nu har “madmor” det kalder vi hende, for hver gang hun kommer har hun mad med, åbnet til noget grønt noget (græsplæne) det skal man lige vænne sig til, der er sat et lille trinbræt ud til det nye, det er rart og lidt sikkert, men der er ikke plads til alle på en gang så vi skiftes, der er mange andre dufte og lyde derude, lidt skræmmende, men hvad, bare vi holder sammen går det nok, vi må strække hals for at nå det grønne, græs, mælkebøtter, som bare vokser op af jorden himmelsk, forunderligt men bare at hoppe ned i slaraffenland kræver mod lige som at komme ud i den nye verden med andre fugle som bare flyver højt oppe i luften, de taler også et andet sprog, vi ikke kender og så blæsten og duften af blomster og meget andet, det tog nok 3 dage før vi turde forlade vores trygge hus med mad vand og puttekasse, hvor vi får skiftet sengetøj hver dag som “madmor” siger så lugter vi ikke, gad vide hvad hun mener med det. Nå, men nu har vi vænnet os til det nye og går helt ud i hjørnerne efter en uge selv om at græsset er højt som en skov. Vi har fået noget afklippet græs som manden har klippet til os, uhm fagre nye verden, og kommer der en flue vi kan jagte, ellers kan vi jo bare søge tilflugt i huset det er rart. Som da der pludselig kom en frygtelig larm en aften, “madmor” kom og sad hos os , vi var bange for lyden det viste sig at være meget kraftig regnvejr på bliktaget.

Når der handles købes der grønsager og manden spørger om det er til os eller hønsene, på længere sigt til os, når vi får æg, men lige nu er det til hønsene. Nogle siger vi skal give dem køkken affaldet, men mine høns er ikke affalds høns så det får de ikke. Jeg syntes de vokser hurtigt, efter 1 ½  mdr., ser de lidt pudsige ud sådan lidt punkagtige hvor fjerne stritter lidt ud hist og pist og dunene flyver for vinden, nu får de fjer på kroppen, før havde de kun fjer på vingerne, de ser frækkere ud og opfører sig også lidt modigere,  nu er de første oppe i kollektivet og hyggede sig til middagsluren i hjørnerne men sover stadig i puttekassen om natten. Nu er de blevet 2 mdr. og ligner næsten voksne dværghøns på størrelsen men er jo stadig børn. 2 ½ mdr. og teenager frække og flyver højere op, så nu er der sat siddepinde op  og løbegården er flyttet væk, så der er frit ud til engen, i starten turde de ikke gå længere end der hvor løbegården gik til, men det tog ikke mange dage så blev resten af engen undersøgt, og efter 2 dage sidder de alle på siddepindene om natten. De uvorne unger prøver hele tiden at komme ind i haven selv om de har nok plads på engen, så der bliver hele tiden sat nye hegn op omkring haven, det hjælper dog ikke det fjerneste de finder hele tiden nye veje, ellers flyver de bare over hegnet, jeg har sat videofilm (kriminalfilm) op over hegnet som så blafre i vinden det kan sådan nogenlunde holde dem stangen, men det holder nok ikke i længden, vi ved jo ikke hvor de er når vi ikke er hjemme. En morgen troede jeg manden var blevet syg, han hostede så underligt, men nej han fejlede ikke noget, så kom lyden igen, det kom fra hønsegården hov det er da hanen som prøver at gale, det lød sjovt så nu er de rigtige teenager med stemmer i overgang, men kun hanerne som der er 4 af, sommetider laver de kvartet eller prøver på det. Pigerne er lidt mere stille , de kan godt skælde ud men er ikke så hidsige, for tiden pudser de fjerene de er noget så smukke og hanerne er utrolig flotte, og ved det også, kan man se, de går og vigter sig. Nu får de fuldfoder og er ikke længere så interesseret i guf det finder de jo på engen, og urtehaven, men majskolber hitter stadig.

Vi nærmer os uge 22 de magiske guldæg er på vej det er bare at vente.

Det første æg fik vi i går jeg troede det var en glemt kartoffel i urtehaven men nej det var guldægget nu er der taget hul på eventyret men de er stadig lige frække, selv om jeg har advaret dem, og sågar truet med en studietur til burhønseland, de er slet ikke klar over, hvor godt de har det, men de ændre nok adfærd når de bliver lidt mere modne.

Om det er et stort arbejde at have høns, ja det er jo som man tager det, det er nok op til en selv, mine er frygtelig forkælede og det er min egen skyld men det har jeg det fint med, glade høns giver gode æg tror og håber jeg og det er hvad det handler om for mig.

Med venlig hilsen

Jeannie Rask

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.07 | 10:02

Hej hønseavler
Så er der 30 kyllinger fra d. 3-7-17
Mvh Arne Juel

...
28.05 | 18:38

Hej Laus
Det er nok et æg der har ligget 5 dage længre under din skruk inden de andre æg er kommet under?? Eller??

...
02.03 | 19:38

Hej Vibe
Stor Orpington hane vejer 3,5 - 4,5 kg, Barnevelder haner 3 til 3,5 kg. Baenevelder flyver, men ikke meget.
Venligst Hans-Kurt

...
02.03 | 11:13

Goddag. Jeg skal til at holde høns efter mange års pause. Tænkte på Banewelder. Hvor stor er den i forehold til de store Orpington og kan den flyve

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE