Landsudstilling 2007

Fra Bestyrelsen

Så blev Landsudstillingen år 2007 afholdt. Igen i år i Herning hallerne 1-2 december. Barnevelderklubben deltog med en stand hvor bestyrelsens medlemmer stod klar til at snakke Barneveldere. Ialt blev 24 barneveldere i stor race udstillet i hhv. sort og blå dobbeltrandet. Dommer for stor race var Sven E. Holm.
36 barneveldere i dværg sort dobbeltrandet. Dommer for dværgene var Johnny Edelgård.
Landsudstillen blev nogle travle men rigtigt gode dage for klubben. Mange snakke blev taget, både med dommere, avlere, nye og gamle medlemmer, og der blev diskuteret avl, type,farver,bedømmelser til den store guldmedalje . Der blev givet medaljer og graveret pokaler, og vi håber at de udstillere som ikke selv kunne være til stede, og som fik præmie,  har modtaget dem i god behold sammen med deres hjemvendte flotte dyr. 
 I 2007 var der tilbagegang for antal udstillede barneveldere i forhold til 2006. Det er selvfølgelig kedeligt at barnevelderen ikke er i fremgang på LU som gennemsnittet af udstillede høns men mange faktorer har nok haft indvirkning på dette og vi vil i bestyrelsen arbejde på at racen igen til næste år vil komme mere på banen. Vi har i år savnet at se den hvide og sorte barnevelder på LU, forhåbentlig dukker de op igen. Barnevelderklubben vil gerne sige tak for den store indsats avlerne har gjort og håber at se jer alle igen til næste års LU -hvis ikke før. Og en tak til DFFRs medlemmer for det store frivillige arbejde mange  har lagt i LU.  

Udtalelse fra dommer Sven E. Holm

Citat det grønne blad januar 2008:

Barnevelder sort/dobb. randet og blå/dobb. randet.

Først vil jeg understrege, at gennemsnitskvaliteten er blevet bedre i forhold til sidste år. Feks. var der ingen dyr i år med knæk ved haleovergang, og der var heller ingen som havde voldsomt grove hoveddele. Men der er stadigvæk ting, der skal rettes.
Først og fremmest vil jeg opfordre avlerne til at være meget omhyggelige med hensyn til avlsarbejdet. Her er det vigtigt at bruge høner med den rigtige tegningsform. Det er især et problem med tegningen fra midt på ryggen og ud mod halen. Flere af hønerne har tendens til at få 3 rande på fjerene-det må de ikke have! Desuden var der enkelte høner, som havde tværstribede fjer særlig ved ralerod-pas også på det. Det er vigtigt at en Barnevelder har den rigtige ryglinie. En blød bue med det dybeste sted lidt foran benene. For at fuldende et godt dyr er det vigtigt, at afslutningen på halen er korrekt. Halen må ikke være for lang, og den skal afsluttes med en smukt afrundet halespids. Hos hanerne bør man være opmærksom på, at halsbehænget er mørkt-ikke rustrødt. Set tæt på skal man kunne se den dybbrune tegning på de sorte fjer. Set på afstand af et par meter, synes halsen sort. 
Med hensyn til de blå dobbeltrandede, vil jeg blot nævne at de udstillede dyr havde en god typelinie, men det store problem her er at tegningen er for udflydende. Det skal der arbejdes med at forbedre.
Jeg ønsker hermed alle et godt nytår og en god avlssæson  .

Barnevelderklubben på LU 07

Barnevelderklubben vil arbejde hen imod at få en fast dommer til at dømme på LU som er inde i, eller sætter sig ind i avlsarbejdet omkring racen. En dommer som kan deltage i de fleste hønsedage klubben afholder og dermed opnå større kendskab til de problemstillinger avleren står med og hvordan vi skal arbejde videre med dem eks. ved blodfornyelse fra Holland som mange avlere i Danmark har fået.
Vi ved at mange nye hønseejere har haft svært ved at skaffe gode avlsdyr. Vi vil arbejde på at flere avlere kommer til og håber at de "gamle" til foråret vil lægge lidt flere kyllinger til rugning og salg. Vi vil arbejde på at udbrede kendskabet til denne dejlige race barnevelderen og at få flere nye ejere i "folden". Fra klubbens side har der heller ikke været så mange aktiviteter, som vi kunne have ønsket os, hvilket vi nu ser vi har kræfter til at gøre mere ved i år.
På LU 08 bestiller vi en lidt større stand, med bedre plads til både dyr og mennesker.
Mvh. Mimi Trædmark

| Svar

Nyeste kommentarer

18.05 | 05:32

Hej Birgitte,
Prøv at høre Karl Bruun Nielsen. Hans mail står nederst når du klikker på bestyrelses medlem. Hans er en af vores suppleanter.
Mvh
Arno

13.05 | 08:16

Hej jeg har en skruk høne og søger daggamle kyllinger eller rugeæg tæt på klækning. Kan nogen hjælpe mig . Helst tæt på Værløse

02.05 | 09:28

Jeg er vendt tilbage til denne side flere gange, når jeg har skullet forklare, hvad der sker inde i ægget. Tak for en dejlig side!